CAMILLA PLUM

identitet

Bachelor Projekt – Ny visuel identitet for Camilla Plum.

Dette er min bachelor opgave fra Mediehøjskolen 2011. Opgaven gik ud på at lave en ny visuel identitet til Camilla Plum, med forkus på emballage og hjemmeside. Opgaven er lavet ud fra Nikolaj Stagis teori om Autentiske virksomheder.

Mit grundlag for at lave denne opgave om Camilla Plum er min egen store interesse i emnet, men også den stigende interesse blandt forbrugerne. Antallet af Tv-programmer der omhandler økologi, sundhed og ikke mindst gode råvarer er stigende og interessen fra publikum er stor. Efterspørgslen af produkter fra autentiske virksomheder er steget voldsomt de sidste par år, og virksomheder som Claus Meyer og Årstiderne, er gode eksempler på danske virksomheder der leverer en god historie, kulturel og produktionsmæssig arv, samt har holdninger til fødevarer og udviser stor handlekraft. Det fascinerer og tiltrækker forbrugerne, da det dækker deres behov for følelsen om at få den »ægte vare« samt den gode historie bag produktet med hjem. Forbrugerne køber ikke længere økologiske varer pga. samvittigheden, men fordi de godt kan lide at bruge sanserne. Mange er helt stoppet med at bruge den klassiske indkøbsseddel. Istedet dufter de, føler og lader sig inspirere af varerne, og vælger ud fra det grundlag, hvad indkøbsvognen bliver fyldt op med til aftenens måltid.